STOP MADSPILD

Undgå at smide overskydende mad ud i cafeen, restauranten eller i kantinen

Nu kan gæsterne eller medarbejderne tage maden med hjem i en praktisk Treatbox®, som er godkendt til direkte fødevarekontakt.

TreatBox® er produceret 100% CO2 neutralt – uden brug af knappe ressourcer. “Doing less bad” er ikke godt nok. Det handler om de rette løsninger og respekt for ressourcer. Det er også baggrunden for at Danmarks Naturfrednings-forening anbefaler TreatBox®.

Du kan udlevere den eller den kan stå i en holder på bordet.

Tiden er inde til at vi også i Danmark gør noget ved de store mængder mad der hver dag smides ud. Nu kan du gøre en samfundsgavnlig indsats og samtidig få goodwill hos dine kunder eller medarbejdere.

Bestil Treatbox® her, enten i vores standard design eller med dit helt eget layout* på forsiden af æsken.

*Ved eget design er leveringstiden ca. 3 uger.

Held og lykke med din kamp mod madspild.

OM MADSPILD

Vær med på den nye bølge mod madspild

Nu kan du tilbyde dine gæster at få resterne af et dejligt måltid mad med hjem i en praktisk og bæredygtig ”TreatBox”. Den nye madspildsløsning er biologisk nedbrydelig og et helt nyt alternativ til de traditionelle doggybags af plastic og folie, som i dag anvendes i mod tallerkenspild.

Doggybag version 2.0

Tiden er moden til en fornyelse af doggybag tankegangen i Danmark. Vi er generelt gode til at bekæmpe madspild, men vi tager ikke vores rester med hjem når vi går på restaurant. Brugen af doggybags er en indgroet del af kulturen i mange andre lande, men forbavsende få danskere har taget konceptet til sig. Det vil vi nu gøre noget ved.

Ikke pinligt

”Mange synes, at det er pinligt at bede om at få rester med hjem, fordi de tror, at det virker nærigt. Der også en udbredt skepsis omkring at pakke forskellige typer madrester i en pose eller plastemballage.
Den nye TreatBox® går ind og overkommer disse barrierer. Både når det gælder æstetik, convenience og bæredygtighed, er TreatBox® en kvalitetsforbedring af den traditionelle doggybag.

Mange gode grund til at tilbyde dine gæster TreatBox®

• Undgå spild af god mad.
• Spar tid og penge
• Gør noget godt for miljøet
• Gæsten har fornøjelse af den gode mad til en aftensnack, frokost næste dag – eller noget godt til hunden.
• Et værdifuldt branding værktøj

TreatBox® er for alle, der ønsker at bidrage til, hvordan vi kommer tallerkenspild til livs. Et liv med omtanke for hverdagens forbrug er også et liv med omtanke for miljøet. At komme madspild til livs resulterer i mindsket CO2-udledning og derved i mindre drivhuseffekt og dermed i en opbremsning af den globale opvarmning.

I 2050 er vi 9 milliarder mennesker på Jorden. Til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere – og vi kan ikke fortsætte med spild af mad, som vi gør i dag, hvor en tredjedel af al verdens mad går til spilde. Madspild er ikke bare et klima- og et miljøproblem, det er også et ressourceproblem – og dit problem.

BIOLOGISK NEDBRYDELIG EMBALLAGE

Fuld bæredygtighed

Vores Cradle to Cradle certificerede trykmetode garanterer fuld bæredygtighed og biologisk nedbrydelighed i alle trykkeriets produkter og fremstillingsprocesser. Treatbox er nu også godkendt i henhold til den Europæiske komposteringsstandard EN 13432. Vi kalder det PurePrint®.

Et stort udviklingsprojekt

Udviklingen af PurePrint® har taget mere end tre år og har kostet flere millioner kroner. Heldigvis tiltrak projektet sig stor opmærksomhed, så både Erhvervsstyrelsen, Grøn Omstillingsfond og Region Hovedstaden stillede udviklingsmidler til rådighed for det banebrydende projekt.

Nye trykfarver, papir, karton og hjælpematerialer

Det krævede udvikling af nye trykfarver, nyt papir/karton og nye hjælpematerialer, for at kunne blive Cradle to Cradle certificeret. I de produkter hvor der blev fundet skadelige kemikalier eller tungmetaller, blev de erstattet af uskadelige alternativer, så emballagen efter brug kan indgå i den biologiske cyklus.

OM TREATBOX®

TreatBox® er blevet til i et unikt samarbejde mellem Unilever Food Solutions, REFOOD mærket og KLS PurePrint, og skal bruges på restauranter, i kantiner, på festivaler mv.

TreatBox® kan stå i en holder på bordet og foldes nemt og hurtigt af gæsten selv, og løser dermed den sid­ste – og til tider ubekvemme – kommunikationsbarriere i kampen mod “tallerkenspild”, samtidig med at den informerer gæsten om restaurantens/kantinens/festivalens ansvarlighed for miljøet.

Se hvor nemt det er at folde æsken på denne video:

UDVIKLERE

UNILEVER FOOD SOLUTIONS

Unilever Food Solutions er en fødevarevirksomhed til professionelle køkkener. Vi hjælper kokke verden over med at skabe sunde, velsmagende måltider, der får gæsterne til at komme igen. Vi skaber ingredienser, der reducerer den dyrebare forberedelsestid i køkkenet, uden at gå på kompromis med smag eller stil.

Vi har levet for mad siden 1880’erne, og har skabt nogle af verdens favoritbrands: Knorr, Hellmann’s, Lipton og mange flere. Vi arbejder tæt med virksomheder af alle størrelser; fra uafhængige restauranter over hotelkæder til cateringfirmaer – i 74 lande.  Så vi har fuld forståelse for den kritiske balance mellem at imponere dine gæster og høste et overskud.

Vi i Unilever Food Solutions har besluttet os for at gå forrest og skabe fremtidens bæredygtige køkken, allerede i dag. Og selvom opgaven kan synes svær, er der masser både vi og du kan gøre for at bidrage til en mere bæredygtig udvikling. Vi arbejder med professionelle kokke, så de kan effektivisere deres køkkener, reducere spild og, ikke mindst, spare penge.

Se mere på www.unileverfoodsolutions.dk

REFOOD MÆRKET

REFOOD mærket er en certificeringsordning for spisesteder og detail, som gør en indsats mod madspild og for genanvendelse af organisk affald. Medlemskab er gratis og kræver, at man vælger tre madspildsreducerende initiativer samt har en ordning for genanvendelse af madaffald.

REFOOD mærket har i dag cirka 800 medlemmer, som hver dag arbejder for at minimere madspildet i servicesektoren. REFOOD mærket hjælper med at synliggøre denne indsats over for gæster, og på den måde styrke den grønne profil.

REFOOD mærket bygger på en fælles vision om en bæredygtig fødevare- og servicesektor, præget af mindre ressourcespild og mere genanvendelse. REFOOD mærket blev stiftet i 2014, og har siden 2016 eksisteret som forening. Foreningen rummer flere partnerskaber foruden de oprindelige stiftere, som er Stop Spild Af Mad, Landbrug & Fødevarer, Unilever Food Solutions, Agro Business Park og Daka ReFood.

Se mere på www.refoodlabel.dk

KLS PUREPRINT

KLS PurePrint vil være verdens grønneste trykkeri og være baseret på bæredygtige værdier. Vi ønsker, at bidrage til en bedre fremtid for mennesker og natur. Det skal ske ved en bevidst anvendelse af cirkulær tankegang både teknisk og biologisk.

KLS PurePrint udvikler og markedsfører produkter, som kan leve op til principperne bag cirkulær økonomi, og som kan certificeres af non-profit organisationen Cradle to Cradle Products Innovation Institute.

KLS PurePrint skal være en serviceorienteret, troværdig, innovativ og smidig samarbejdspartner, der besidder en stor faglig viden og ekspertise inden for alle vores fagområder – herunder miljø og bæredygtighed. Vi skal være meget tæt på kunderne og hjælpe og servicere dem, så de får en så nem og problemfri dagligdag som muligt.

Vi tror endvidere på, at en god og tryg arbejdsplads for alle virksomhedens medarbejdere bidrager positivt til opfyldelsen af vores vision.

Se mere på www.klspureprint.dk

PRESSE & MARKEDSFØRINGSMATERIALE

Kontaktinfo:

Peter Amtorp Burchardt
Sales Manager
KLS PurePrint A/S
Jernholmen 42A – 2650 Hvidovre
M: +45 28 14 01 60 – Mail: pab@kls.dk

NYHEDER

IKEA vil reducere sit madspild med 50 procent

Fødevarefokus – Nyt partnerskab vil gøre op med madspild